Linoleumstryk af Sidse Friis  i stor gammel guldramme

Jeg har et moderne rammeværksted, hvor jeg både laver indramninger i nye og gamle rammer og har alle de nye rammeprofiler.

Jeg er dog vild med de gamle rammer og finder stor glæde i at finde den rigtige ramme til det rigtige kunstværk. Det hele går op i en højere enhed når kunsten får sit eget helt særlige unikke udtryk, som om rammen er lavet til værket.

At arbejde med gamle rammer er en tidskrævende proces. Inden de står klar i mit værksted er de blevet renset og jeg har fjernet utallige søm og gammelt glas.

Der er altid en risiko for at de er skæve eller at træet har trukket fugt, så i nogle tilfælde vil de blive uperfekte, men i de fleste tilfælde lykkes det at gøre dem flotte. I alle tilfælde bliver det et unikt udtryk.